Discoverys kanaler - hvilke muligheder er der?

15/10/2019
Tilbage til Nyheder

Alle har vel bemærket, at Discovery og YouSee endnu ikke er blevet enige om en aftale for 2020. Af samme grund er YouSee forpligtet til at opsige de Bland Selv produkter hos medlemmer, hvor netop Discoverys kanaler indgår.

Vi håber, at I som medlemmer har forståelse for, at det er yderst vanskeligt at komme med konkrete udtalelser, når der fortsat forhandles. Vi beklager naturligvis den usikkerhed der naturligt opstår, når medierne kører på alle tangenterne, og alle følelserne kommer i spil.

Hos Sæby Antenneforening er vi dybt involveret i konflikten, idet vi har en løbende TV-kontrakt med YouSee. Kontrakten løber frem til udgangen af 2021, og dermed bliver vi selvsagt en brik i denne konflikt.

STATUS den 7. november er følgende:

  • Vi kan desværre ikke komme med en konkret udmelding om hvornår der kommer en løsning, og heller ikke, hvordan en mulig løsning bliver. Det er dog nu sandsynligt, at der i det taktiske spil vil opstå en "afbrudt periode", indtil kamphanerne igen finder hinanden! Om det varer 14 dage eller en måned - ja det ved ingen!
  • For at belyse alternative muligheder, er vi i løbende dialog med både YouSee og Discovery. Vi vil gerne kunne hjælpe klemte medlemmer med løsninger, der midlertidigt kan afhjælpe situationen. Efter dialog med Discovery, anbefaler de nu, at man som supplement, benytter én af deres streamingtjenester, f.eks til en Bland Selv mellempakke hos Sæby Antenneforening.
  • Det vil for mange være en rigtig fordelagtig løsning, der både indholdsmæssigt og prismæssigt mere end matcher det man i øvrigt kan finde i markedet. I butikken er vi gerne behjælpelig med at sammensætte den helt rigtige programpakke. Fordelen ved at benytte en af Discoverys streamingtjenester er, at den hurtigt kan opsiges, når en en permanent løsning er på plads.
  • Sæby Antenneforenings fremtidige faste mellempakke for 2020 bliver med masser af sport og underholdning:
    TV3 SPORT, TV3 MAX, TV2 SPORT og TV2 Fri kommer alle i den faste mellempakke, og det dækker langt hovedparten af den sport der sendes. Samtidig er Xee i grundpakken med Premier League.
  • I Bland Selv universet tilføres TV2 Play, så vi nu har hele 12 streamingtjenester som Bland Selv tjenester, der kan kombineres med TV kanaler efter behov.

    Hvilke muligheder har du som medlem?

  • Vi tilbyder gratis pakkeskift, indtil videre i de første 2 måneder af 2020
  • Tilbud på Bland Selv udstyr, der gør det endnu mere attraktivt at skifte til en Bland Selv pakke.
  • Opsigelsesvarslet forkortes, så det i januar og februar 2020 altid vil kunne opsiges uden binding ved den pågældende måneds udløb.
    NB: Næste mulighed for pakkeskifte er nu 1. marts.
    Afregning for februar er nu gennemført, og vi kan derfor ikke længere få den behandlet igennem inden februar.
  • Allerhelst vil vi gerne være behjælpelig med at finde den bedst mulige løsning, og derfor er alle meget velkomne i vores butik for yderligere vejledning.
  • For de sportsinteresserede - her en foreløbig oversigt over de sportsrettigheder, vi indtil videre har i 2020

Spørgsmål?

Kontakt os

Sæby Antenneforening
Grønnegade 11A, 9300 Sæby

Tlf nr: 9846 4646